Hotel, lejlighed eller egen hytte

posted in: Gode råd til skirejsen | 0

Når man planlægger en skiferie for hele familien, er indkvarteringen mindst ligeså vigtig som valg af rejsemål.

Nedenfor har vi samlet et sammendrag af de oplagte muligheder sammenholdt med nogle af dets fordele og ulemper. Udover komfort og personlige præferencer afhænger valget også af jeres budget og børnenes alder.

 

Hoteller
Et hotel kan umiddelbart virke som et fristende valg. Efter en lang dag på ski er det herligt at komme hjem til et rengjort værelse med redte senge og efter et langt bad gå ned i restauranten og få maden serveret.

Hoteller fås i mange (pris)kategorier fra luksuriøse højfjelds/spahoteller til små hyggelige, enkle pensioner.

Der er dog også ulemper ved hotellet, når du tager små børn med dig. Det er bl.a. mangel på valg af spisetider, menuen og så er hotelophold væsentligt dyrere end ferielejligheder.
Flere og flere danske rejsebureauer er begyndt at tilbyde egne hoteller med dansk personale. De har også ofte tilvejebringer børneklubber, vuggestue faciliteter, baby-sitting/listening tjenester og i nogle tilfælde deres egen skiskole programmer for alle aldersgrupper. Her vil der ofte være flere tilbud til børnene som børneaktiviteter/underholdning og børnebuffet. En anden fordel er, at der typisk er andre børnefamilier, ligesom personalet er vant til børn.

Bl.a. Danski og Nortlander har egne hoteller i Alperne.

 

Ferielejligheder
Leje af en ferielejlighed er nok den billigste løsning for en familie. Det betyder samtidig, at du kan være fuldstændig fleksibel med spisetider, menu/madvalg og sengetider. Til stor glæde for jer voksne og ikke mindst børnene. I modsætning til et hotel, kan man i en lejlighed i højere grad være selv sig og skal ikke på samme måde tage hensyn til andre.

Der er selvfølgelig også ulemper ved lejligheder. Bor man i lejlighed mister man det sociale aspekt der kan være på hotellerne. Desuden skal man være forberedt på, at der efter skidagen kan være opgaver som indkøb, madlavning, opvask mm. Husk også, at de lokale supermarkeder i bjergene ikke altid har så stort et udvalg og priser som din lokale Føtex eller Fakta. Kører man i egen bil kan man med fordel købe en del hjemmefra, medens den mulighed er sværere , hvis man vælger fly eller bus.

Man kan naturligvis vælge, at spise på restaurant. Men med små børn lam det til tider være en mere krævende oplevelse end madlavning hjemme i lejligheden. Rejser I flere familier eller generationer sammen, kan I med fordel skiftes til at stå for madlavningen.
Afhængig af rejsemål findes der lejligheder til den lille familie og op til store lejligheder til flere familier eller generationer. Ønskes lidt lækre lejligheder eller ophold til endnu flere personer benævnes denne type i Alperne ofte en Chaletlejlighed. Udover størrelsen er denne type ofte nyere og kan have flere faciliteter som fx pejs og boblebad.

 

Chalet i Alperne – Hytte i Fjeldene
Vil man gerne bo endnu flere under samme tag og have en mere autentisk oplevelse, skal man vælge et chalet eller en hytte. Alpernes chaletform er ofte en dyr og luksuriøs løsning. Medens fjeldenes hytter i Norge og Sverige er den mest almindelige indkvarteringsform på disse kanter.

Hytterne fås i alle størrelser fra typisk 4 personer til storhytter på 30-40 personer.
Ligesom ved ferielejlighederne står man selv for madlavningen og med de deraf følgende fordele og ulemper.

 

Andre overvejelser
Udover selv indkvarteringsformen er der et par andre faktorer, der er værd at have med i overvejelserne:

– Hvor langt er der til pisterne?
Find en bolig der er tæt på pister og lifte. Helst ”ski-in ski-out. Skibusser er ikke sjovt med børn. Specielt ikke om eftermiddagen med små, trætte ben.
– Hor langt ligger indkvarteringen fra centrum/indkøbsmuligheder, skiskole etc?
Som børnefamilie er det ikke sikkert, at man er ude på ski hele ferien. Derfor er det rart, at centrum med butikker, restauranter, kælkebakke, skøjtebakke eller hvad man nu vil få dagen til at gå med, ligger i gangafstand fra ferieboligen.

– Hvilke ekstra faciliteter er der til rådighed?
Swimmingpool, spil/legerum og andre aktiviteter/faciliteter vil hjælpe med at holde børnene underholdt, mens du slapper af efter en hård dag på pisterne.

Leave a Reply